Navigate / search

Aaja: hvor er vores politiske handlekraft og sammenhængskraft?

Foto: Inuit Ataqatigiit Folketingimi

Med Asiis exit fra borgmesterposten i Kommuneqarfik Sermersooq har vi mistet en central aktør i kampen mod seksuelle overgreb. Det er nødvendigt, at vi tilsidesætter partihensyn og symbolpolitik og for alvor sætter børns trivsel i højsædet. Jeg vil gerne slå på tromme for, at vi omsætter ord til handling – nu.

Fra snak til handling i stedet for ensporet debat
Statistikkerne på området viser deres klare og tydelige sprog: tidligere blev omkring 43% af samtlige børn og unge udsat for overgreb, i dag er statistikken nede på ca. 20%. Det viser, at politisk handling gør en forskel i forhold til de mange overgreb. Men politiske diskussioner på området er også blusset op og gået i stå gentagne gange de sidste årtier. Nok er nok. Det må ikke ske denne gang. Det er vigtigt for mig at understrege, at debatten hverken må eller skal stoppe os fra at tage konkret handling.

Det er faldet nogle for brystet, at jeg har udtalt, at vores kultur til en vis grad kan ses som relateret til de mange overgreb der finder sted. Det kan folk være mere eller mindre uenige i. Jeg kan bare personligt konstatere, at når op imod 43% af nulevende generationer har oplevet overgreb, er det et kæmpe samfundsproblem som vi kollektivt bliver nødt til at erkende, før vi kan tage et opgør og forhindre flere overgreb i at ske.

I min optik er kultur et dynamisk fænomen, som vi i fællesskab kan udvikle og præge i den retning vi ønsker. Jeg ønsker at den udvikler sig til også at indeholde bedre trivsel for alle børn og unge, og at seksuelle overgreb er noget som hører fortiden til. Derfor skal vi også undgå, at debatten fjerner fokus fra det egentlige problem, nemlig hvordan vi bekæmper seksuelle overgreb på vores børn. Samtidig skal vi politikere være garanter for visionær handlekraft og samarbejde – hellere i dag end i morgen.

Print Friendly, PDF & Email